MOZA CRP2 Pedals: et "seriøst" load cell pedalboard til at tage tingene til det næste niveau

I det nuværende økosystem for simracing er MOZA CRP2-pedalerne klart placeret som et mellemklasse/high-end load cell-kranksæt, der er designet til pc- og simracere, som ønsker at tage et reelt skridt op fra de originale kranksæt. Ideen er enkel: mere bremsepræcision, mere konsistens, mere realisme under fødderne uden at falde i prisklassen for fuldhydrauliske kranksæt.

Det, der tiltrækker dig med det samme, er kombinationen af racerdesign, massiv konstruktion og løftet om en racerfølelse. Det er tydeligt, at MOZA henvender sig til den "seriøse" simracer, som allerede har kørt et par timer på den virtuelle bane, som måske allerede har et grundlæggende load cell-kranksæt, og som er på udkig efter en stivere, mere modulær og mere pålidelig pakke.

Min vinkel er derfor klar: præcisionsbremsning, konsistens i de tre pedaler, kvalitet i de fysiske og softwaremæssige indstillinger og lethed til at opbygge en følelse, der er specifik for din kørestil. Ingen marketing-bla-bla: Det, der tæller, er, om du bremser senere, hårdere og mere roligt, og om gashåndtaget virkelig giver dig mulighed for at kontrollere din trækkraft, omgang efter omgang. For i sidste ende er det der, tiendedele kommer ind i billedet.

Design og fremstilling: en seriøs blok, bygget til at holde

Visuelt giver MOZA CRP2-pedalerne straks indtryk af ret avanceret "racer"-udstyr. Metalchassiset, de massive pedalarme, aluminiumsfladerne og forstærkningerne indgyder tillid. I hånden føles alt tæt, uden dele, der føles hule eller skrøbelige. Man får en klar fornemmelse af, at man køber et kranksæt, der er bygget til at modstå mange års hård opbremsning.

Den overordnede stivhed er meget god. Når enheden er korrekt monteret på et solidt cockpit, giver den sig ikke. Der er ingen mærkbar vridning af støtten og ingen overdreven bøjning i pedalerne, selv når bremsen er hårdt trukket. I den henseende er vi langt foran kranksæt på indgangsniveau med konventionelle fjedre og på niveau med de gode load cell-konkurrenter i segmentet.

Den overordnede finish er ren: lakering, bearbejdning, silketryk - alt udstråler en vis industriel seriøsitet. Pedalerne har et aggressivt, men funktionelt look uden unødvendige dekorative dele. Under fødderne giver siderne et godt greb, hverken for slibende eller for glat. Du kan uden problemer køre i sokker eller gokartsko.

Det mest overraskende er vægten og følelsen af at være i ét stykke. Det føles, som om du sætter en rigtig chassiskomponent i dit cockpit. På den anden side kræver det hele en seriøs samling: På et let stativ eller et tyndt board får man en fornemmelse af, at kranksættet er "for stærkt" til resten.

De mindre skuffelser ligger i detaljerne. Nogle justeringer kunne være lidt mere smidige, et par skruer kræver nogle gange lidt opmærksomhed for at sikre, at de er perfekt justeret, og kabelhåndteringen mangler raffinement sammenlignet med nogle af de mere eksklusive konkurrenter. Samlet set er produktet dog stadig et stykke over, hvad du finder i pakker med hjul og kranksæt, og det er meget tæt på specialiserede mellemklassereferencer.

Indstillinger, tilpasning og kompatibilitet: omfattende, men stadig en læringskurve

MOZA CRP2-pedaler handler om tilpasning. Fysisk kan du justere pedalernes sideposition, vinklen og frem for alt bremsens hårdhed og vandring via elastomerer og belastningscellesystemet. Gashåndtaget og koblingen har også nyttige justeringer, så du kan finde et punkt med komfort og respons, der passer til din kørestil.

På softwaresiden fungerer MOZA Pit House-softwaren som kontrolcenter. Interfacet er ret klart: Hver pedal har sin egen responskurve, døde zoner og forstærkning. Du kan hurtigt få din egen fornemmelse, uanset om det er en meget progressiv bremse eller tværtimod en hård blok i single-seater-stil med en nyttig zone koncentreret på et kort slag. Standardindstillingerne er brugbare, men det kan virkelig betale sig at bruge tid på indstillingerne.

Der er en indlæringskurve. Det er ikke bare at sætte det til og glemme det, som med et almindeligt kranksæt. Du har brug for et minimum af nysgerrighed for at teste forskellige mekaniske kombinationer (fjedre/elastomerer) og forfine softwarekalibreringen. For mig at se er det her, pedalboardet virkelig kommer til sin ret: Når du først har fundet din opsætning, tager fornemmelserne fart.

Med hensyn til kompatibilitet er dette helt klart et produkt, der primært er designet til pc'en. Det integreres naturligt i MOZA-økosystemet: kædestænger, rat, gearskiftere, alt kan styres via Pit House. Som USB-standalone kan pedalboardet også integreres i en blandet opsætning med andre mærker, forudsat at spillet håndterer flere perifere enheder. På konsoller afhænger brugen meget af basen og den overordnede understøttelse: CRP2 skal først og fremmest betragtes som et 'pc-venligt' pedalboard.

Med hensyn til opgraderingsmuligheder taler vi om et varigt trin op snarere end et simpelt indgangspunkt. For en mellemliggende eller erfaren simracer kan CRP2 helt klart forblive i opsætningen i lang tid uden noget presserende behov for at skifte til hydraulik, medmindre jagten på absolut realisme bliver en besættelse.

Fornemmelser i spil: bremsen som en styrke, konsistens som et aktiv

På den virtuelle bane er det bremserne, der straks slår tonen an. Belastningscellen tilbyder bremsning baseret på kraft i stedet for slaglængde, og denne funktion ændrer alt sammenlignet med konventionelle fjederbelastede kranksæt. Når den er korrekt kalibreret, begynder hjernen at tænke i tryk i stedet for pedalcentimeter.

Når du bremser, er den første fase tydelig: Du kan tydeligt mærke angrebet, det øjeblik, hvor klodserne "griber fat", og derefter opbygningen af indsatsen. Følelsen af elastomerer giver en fornemmelse af, at gummiet bliver komprimeret med stigende modstand. Du kan finjustere låsetærsklen, især når ABS'en er deaktiveret. Man forstår hurtigt, hvad bilen gør, og det er enormt betryggende i vanskelige bremsezoner.

Når man bremser hårdt for enden af en lige linje, forbliver kranksættet meget stabilt. Foden forankrer sig naturligt, og rammens stivhed betyder, at ingen energi går tabt gennem deformation. Korrektioner i sidste sekund, små udløsninger for at undgå at låse op, går meget godt. Du får selvtillid omgang efter omgang, hvilket tilskynder dig til at bremse senere og hårdere. Det er her, kranksættet virkelig begynder at spare tid.

Overgangen fra bremse til frigørelse ved indgangen til et hjørne er godt styret. Du kan "bære" bremsen helt op til akkordpunktet med stor finesse. Ved bremsning i terrænet kan du virkelig mærke, hvor meget tryk der er tilbage under din fod, hvilket hjælper med at stabilisere forenden. Sammenlignet med et mere grundlæggende kranksæt er der mindre af den slørede følelse, hvor alt kommer ned til et par millimeter vandring.

På vibratorerne er bidraget indirekte, men reelt. Bremsen forbliver stabil nok til at holde pedalen let nedtrykket, selv når bilen hopper eller springer. Stivheden hjælper med at undgå parasitært tryk. Pedalen bliver ikke 'pumpet' ufrivilligt, hvilket holder bilen i en mere forudsigelig grebszone.

Gashåndtaget følger godt med. Slaget er flydende, modstanden er velafmålt, og du kan modulere køreegenskaberne med præcision, især ved kraftig kørsel. Når man kommer ud af sving, er det lettere at finde det punkt, hvor hjulene begynder at skride en smule uden straks at spinde. Overgangen fra halv gas til fuld gas er skarp og i overensstemmelse med, hvad man kan forvente af et kranksæt på dette niveau.

Hvad angår koblingen, afhænger det meget af din kørestil, hvordan du har det med den. I moderne kørsel med paddles og sekventielle gearkasser spiller den tydeligvis en sekundær rolle. I H-mønster får du en overbevisende kobling med god modstand og et bid, der er tilstrækkeligt identificerbart til stående start.

Over lange træningspas viser kranksættet sin styrke: konsistens. Når du først har lært et trykniveau at kende for en given bremsehandling, forbliver det reproducerbart under hele sessionen. Muskeltrætheden kan øges med de hårdeste indstillinger, men feedbacken forbliver stabil. På den måde undgår man den ubehagelige "afdrift", som nogle billige sensorer har, og som ændrer sig med temperaturen eller tiden.

Sammenlignet med et mere overkommeligt vejecelle-kranksæt er de største gevinster i generel stivhed, slagkvalitet og finjustering. Sammenlignet med et hydraulisk kranksæt i topklassen mister vi lidt af nuancerne i mikrovariationer og bremsens "organiske" struktur, men CRP2 er stadig meget ren og præcis nok til de fleste simracere, selv de mest krævende.

Hvem er det til? Hvad vi kan lide, hvad vi ikke kan lide

MOZA CRP2-pedalerne er klart rettet mod mellemliggende til avancerede simracere, primært pc-brugere, som ønsker at gå fra det oprindelige pedalboard til noget mere seriøst uden at skulle foretage en meget avanceret investering med det samme. For motiverede begyndere, der ved, at de bliver nødt til at investere, kan de også være et værdifuldt "direkte" køb, forudsat at de er parate til at gennemgå opsætnings- og indlæringsfasen.

Det, jeg sætter mest pris på, er kvaliteten af bremsningen. Overgangen til trykbaseret bremsning er tydelig, læsbar og brugbar. Du føler virkelig, at du får mere kontrol under kraftige opbremsninger, og den selvtillid, det giver dig, omsættes hurtigt til omgangstider. Det andet stærke punkt er den overordnede stivhed. Du kan trykke ned uden at holde igen og uden at føle, at du torturerer udstyret. Det sidste store aktiv er de mange fysiske og softwaremæssige indstillinger, som betyder, at du kan tilpasse kranksættet til en GT-, single-seater- eller rally-stil uden at føle dig låst til en enkelt type følelse.

På den anden side er der en række begrænsninger. For det første kræver installationen et solidt cockpit. På et letvægtschassis mister du meget af interessen for pedalbordet, og vibrationer eller parasitære bevægelser kan blive irriterende. Så er der tilvænningsfasen, som kan være forvirrende: Hvis man ikke bruger et minimum af tid på at justere opsætningen, kan man stå tilbage med en gennemsnitlig fornemmelse og ikke udnytte produktets fulde potentiale. Endelig, hvad angår kompatibilitet, er dette ikke det mest universelle pedalboard til gamere, der hovedsageligt arbejder på konsoller; det er primært rettet mod et struktureret pc-miljø.

Med hensyn til investering er vi i en prisklasse, der kræver et minimum af omtanke, men den oplevede værdi er god. Seriøse materialer, sammenhængende følelse, reelle muligheder for forbedringer: Man får virkelig indtryk af, at man lægger penge i et vigtigt element i cyklingen og ikke bare i et kosmetisk tilbehør. For en simracer, der har tænkt sig at køre regelmæssigt, er dette typisk den slags køb, der kan retfærdiggøres over tid.

Bedømmelse: et rigtigt skridt op i et seriøst setup

MOZA CRP2-pedalerne bringer noget meget konkret til et simracing-setup: mere pålidelig, mere konsekvent og mere læsbar bremsning, understøttet af en solid konstruktion og justeringsmuligheder, der er brede nok til at passe til en bred vifte af profiler. Vi er helt klart på vej fra "det rigtige kranksæt"-stadiet til "performance-værktøj"-stadiet.

På markedet vil jeg placere dem i det ambitiøse mellem-/topområde: over begynderbelastningsceller, der ofte er begrænsede i stivhed og indstillinger, men stadig under ultra-premium hydrauliske kranksæt, både hvad angår pris og kompleksitet. For mange spillere vil dette være det helt rigtige kompromis mellem realisme, budget og relativ enkelhed.

Jeg anbefaler dem klart til pc-simulatorer med et seriøst cockpit, som ønsker at stabilisere deres setup i flere år, og som lægger stor vægt på bremsning og konsistens. For meget lejlighedsvise gamere eller dem, der primært kører på konsoller med et let chassis, er interessen mere begrænset, og budgettet kan bruges bedre andre steder.

Hvis du ønsker at tage din bremsning til det næste niveau, opbygge din selvtillid og vælge et kranksæt, der kan følge med dine fremskridt, kan MOZA CRP2-pedalerne gøre hele forskellen for dit setup.